Om Flindt Kristensen
Etableret:
2011
Ansatte:
+20 ingeniører
Afdelinger:
Lindø & Aarhus
Et stærkt ingeniørteam drevet af nysgerrighed, faglighed og innovative løsninger
Hos Flindt Kristensen Engineering er medarbejderne vores største styrke. Hver ingeniør er håndplukket for deres faglige tyngde, praktiske tilgang og passion for at skabe løsninger, der rent faktisk virker.
Sammen udgør vi et stærkt team – din garanti for robuste, veldokumenterede og brugbare konstruktioner.
Vi brænder særligt for skræddersyede løsninger til store maskiner og komplekst mekanisk udstyr. Når standardløsninger ikke er nok, bliver din udfordring vores mission. Det er her, vores erfaring og tekniske forståelse for alvor kommer i spil.
Vil du høre mere om os og mulighederne for samarbejde?
Kontakt os – vi glæder os til at tale med dig om dit projekt.
Forankret i Danmark – med projekter over hele verden
Fra vores base på det historiske Lindøværft på Fyn og afdelingen i Aarhus fungerer vi som udviklingsafdeling for virksomheder, der har behov for tekniske løsninger, som endnu kun eksisterer som idéer. Vi hjælper dem sikkert fra koncept til implementering – og får løsningen til at fungere i praksis.
Med et ambitiøst og agilt hold på mere end 20 mekanik ingeniører løser vi projekter inden for produktudvikling, konstruktion, beregninger, teknisk tegning og konceptudvikling. Og med intern kvalitetssikring (ISO9001) og ekstern certificering fra Bureau Veritas er vores kunder altid sikret et dokumenteret højt niveau.
Uanset hvor i verden dit projekt befinder sig, står vi klar til at hjælpe.
Vi arbejder globalt – fra USA til Kina – og samtidig lokalt med en lang række virksomheder omkring Lindø i Munkebo og store virksomheder i brancher som vind, offshore og det maritime miljø – blandt flere.
Certificeret kvalitet og styring
Hos Flindt Kristensen Engineering arbejder vi systematisk efter anerkendte standarder, der sikrer robuste processer og pålidelige leverancer. I alle projekter har vi fokus på kvalitet, dokumentation og sikker håndtering af information.
ISO 9001 – Kvalitetsledelse
Vi er certificeret efter ISO 9001, som sikrer ensartede arbejdsgange, løbende forbedringer og fokus på både produktkvalitet og kundens behov.
ISO 27001 – Informationssikkerhed
Implementeres i 1. kvartal 2027. Standarden danner ramme for sikker håndtering af følsomme og fortrolige oplysninger og understøtter krav til fortrolighed, dataintegritet og tilgængelighed i forsvarsprojekter.
AQAP 2110 – NATO Quality Assurance
Sikrer overensstemmelse med NATO’s krav til kvalitetssikring i design, udvikling og produktion og lever op til de standarder, der forventes i forsvarsrelaterede sammenhænge.
Bliv en del af vores team
Der er altid plads til de bedste hos Flindt Kristensen Engineering
Hvis du er ambitiøs, dedikeret og vil udvikle innovative løsninger for vores kunder samt servicere dem på højt niveau, så send os en uopfordret ansøgning. Så skal vi gøre vores for, at du får det sjovt imens.
Lige nu søger vi en:
Vores services
Medierne fortæller
Voksende firma med enormt vingefang
Selvom Ingeniørfirmaet Flindt Kristensen Engineering er lille, men voksende, så ligger både kunder og begejstring til gengæld i den tunge ende. Mærk stemningen på vores hovedkontor i Munkebo og oplev de tekniske projekter, vi løser for vores globale kunder.
Læs artiklen i Fyens Stiftstidende her
Gazelle-prisen
I 2016 modtog vi Gazelle-prisen, som dagbladet Børsen hvert år tildeler virksomheder, der gennem fire sammenhængende år har haft positiv vækst – og i samme periode som minimum har fordoblet deres omsætning.
Vinderen af Årets Innovationspris
I 2016 modtog vi også Årets Innovationspris — en pris, som Kerteminde Kommune og Kerteminde Erhvervsforening uddeler for at hylde virksomheder, der skaber vækst, udvikling og viser både mod, kreativitet og stærk skabertrang.
Bag anerkendelsen ligger de værdier, der driver vores virksomhed fremad: et godt arbejdsmiljø, et højt serviceniveau og en vedholdende tro på, at der altid findes en løsning. Det er netop denne tilgang, der har gjort vores arbejde bemærkelsesværdigt — og som stadig former den måde, vi udvikler og tænker innovation på i dag.