Er du klar på spændende udfordringer?
Position:
Maskiningeniør
Afdeling:
Lindø eller Aarhus
Vi søger en maskiningeniør til vores stærke team
Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega med lyst til at arbejde med design, konstruktion og optimering af maskiner og svejste konstruktioner.
Du bliver en del af et kompetent og imødekommende ingeniørteam, hvor du får ansvar og indflydelse fra første dag.
Hos os får du:
Et stærkt fagligt miljø med plads til udvikling og trivsel.
- Udfordrende og varierede projekter som løses i teams
- En kultur præget af faglighed, sparring og godt humør
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- En uformel omgangstone og fleksible arbejdsforhold
Vi forestiller os, at du:
Drive, teknisk forståelse og nysgerrighed på mekaniske løsninger.
- Har et stærkt drive og arbejder struktureret og løsningsorienteret
- Har stærkt fagligt fundament og en naturlig interesse i teknik
- Er selvstændig, men også en holdspiller
- Er empatisk og pligtopfyldende
- B.Sc. Mech. Eng.
Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor:
- CAD: SolidWorks/ Inventor/ Catia/ Creo
- Vindindustrien
- Maskinkonstruktion
- Svejste konstruktioner
- 2D-tegning
- Risikovurdering / DFMEA
Lyder jobbet som noget for dig?
Der er altid plads til de bedste hos Flindt Kristensen Engineering
Stillingen er på 37 timer på et af vores to kontorer og med opstart snarest muligt.
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send dit CV til Martin Kristensen på mkr@flindtkristensen.dk eller få yderligere information på nummer 27 20 70 62.
Kort om os
Flindt Kristensen er en ingeniørvirksomhed i vækst, grundlagt i 2011. Vi har i dag 22 engagerede medarbejdere og kontorer i både Lindø Industripark og Hadsten, tæt på Aarhus.
Vi er specialister i konstruktion, design og beregning af mekaniske løsninger – primært til kunder inden for vind-, offshore-og stålindustrien. Vores opgaver spænder fra konceptudvikling til færdige, implementérbare turnkey-løsninger.
Hos os får maskiningeniører mulighed for at bringe deres faglighed i spil i et miljø, hvor kvalitet, ansvar og samarbejde vægtes højt. Vi tror på tillid, og vi er kendt for at levere professionelle løsninger – til tiden og til den aftalte pris.
Vores Mission: At være industriens stærkeste samarbejdspartner – og levere bæredygtige, gennemarbejdede løsninger i et teknisk udfordrende miljø.